lørdag den 8. januar 2011

Brug Bh størrelse guiden, så undgår du fejl køb.

Hvordan finder jeg den rigtig BH størrelse ?. Husk at tage dine mål før du køber nyt lingeri.

Når du skal finde den rigtige størrelse bh, skal du igennem de 3 vigtige trin:
Omkredsen
Skål størrelsen 
Stropper


Omkredsen:

Det, der skal holde din barm på plads, er hverken stropper eller skålen. Støtten skal komme fra stykket rundt om livet på dig, og det er vigtigt, at det hverken sidder for stramt eller løst. Du skal kunne få to fingre ind under uden problemer og det flade stykke foran skal sidde helt ind til kroppen. Når du prøver en bh skal den sidde som beskrevet, når du bruger den yderste hægte. Bh´en vil med tiden udvide sig, og du skal derfor kunne stramme den ind.

Sådan finder du din omkreds:

Mål omkredsen under brystet.
Antal cm. umiddelbart under brystet svarer til den rigtige størrelse.

69-74 cm. = Str. 70
75-79 cm. = Str. 75
80-84 cm. = Str. 80
85-89 cm. = Str. 85
90-94 cm. = Str. 90
95-99 cm. = Str. 95
100-104 cm. = Str. 100
105-109 cm. = Str. 105
110-114 cm. = Str. 110
115-119 cm. = Str. 115
120-124 cm. = Str. 120

Skål størrelsen: Når omkredsen er på plads, vil du sikkert opleve, at den skålstørrelse du plejer at bruge, ikke længere passer. Ofte skal du en eller flere skål størrelser op. Det vigtigste er, at der ikke vælter bryst ud over kanterne - hverken i armhulen eller foran. Det er aldrig pænt med fire bryster. Bryster sidder forskelligt på os. Hos nogle starter de allerede helt inde under armen, og det vil betyde en større skål. Ligeledes må stoffet ikke sidde for løst, så er skålen for stor. Bøjlerne skal følge hele brystet hele vejen rundt - de må ikke sidde og trykke. Mange går rundt med daglige smerter på grund af en for lille skål.

Sådan finder du din skål størrelse:

Hav en glat evt. vatteret bh på.
Mål omkredsen hen over brysterne, der hvor de er størst. Hold målebåndet løst i samme højde hele vejen rundt om brystkassen.
Træk omkredsen under brystet fra omkredsen henover brystet.

Forskellen mellem målene afgør skålstørrelsen. 12 cm. = A
14 cm. = B
16 cm. = C
18 cm. = D
20 cm. = E
22 cm. = F

Stropperne:
Stropperne er det sidste, der skal passe. De kan justeres, så den sidste støtte ligger på skuldrene. Her er det vigtigt, at de ikke strammes for meget, så de gnaver.

En BH er for stor når:

Skålene glider op.
Skålene er løse eller rynkede - skålene er for store eller pasformen forkert til dig.
Bh’en danner en bue op ad ryggen.
Stropperne gnaver i skuldrene - støtten skal komme fra selve bh’en.
Bh’en generer under barmen.

Din BH er for lille når:

Bh’en danner buler. Barmen skal ikke flyde ud over toppen af skålene eller langs siderne.
Bh’en sætter mærker under brystet.
Når højre og venstre bryst ikke er lige store:

Du kan bruge en push-up bh og fjerne den udtagelige pude fra den ene skål.
Du kan også evt. bruge forskellige størrelser indlæg i skålene.